Om Klovnfisken

Klovnfisken Dyrehandel adskiller sig fra andre dyrehandlere i branchen ved at have en stor afdeling med spændende saltvandsfisk og farvestrålende koraller. Vi har skabt en butik, der er præget af kvalitet og en rar atmosfære, og vi yder en kompetent og god service til alle vores kunder. Vi lægger stor vægt på kontinuerligt at forny os, så det aldrig bliver kedeligt at besøge os!

I Klovnfisken Dyrehandel har vi fravalgt at handle andre dyr end fisk og koraller. Selvom vi ikke har dyrene i butikken, har vi den nødvendige kompetence til at vejlede vores kunder, da begge fuldtidsansatte er uddannede dyrehandlere og tilsammen har over 30 års erfaring fra branchen.

Klovnfisken tager også gerne ud til både private og virksomheder for at hjælpe med mulige akvarieløsninger. Vi kommer også gerne forbi for at se på et i forvejen etableret akvarium, som måske bare trænger til lidt rensning eller bare gode råd.

Ved nye projekter tager vi også ud og hjælper med planlægning og opsætning, så man slipper for unødvendige og kostbare overraskelser fremover.